Om os
Danseklub BalkanRytmer tilbyder undervisning i kæde- og folkedans fra Balkan. Vi er en frivillig forening, der siden 2012 har arrangeret dansetimer for både begyndere og lidt øvede dansere.
Ved at blive medlem af vores forening eller bare komme til enkelte workshops, kan du lære et stort udvalg af danse fra forskellige etnografiske områder i Bulgarien, Grækenland, Makedonien, Serbien og andre lande.
Vi lærer og øver også forskellige attraktive danse fra andre Balkan-lande og verden.
Alle er velkomne i vores klub: voksne, unge og børn. Vi øver i lokale 1.4 på Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus C.
Ved at deltage i BalkanRytmers dansetimer lærer du de mest almindelige danse og trin samt spændende koreografier, udviklet af klubbens danseinstruktører. Hvis du ønsker det, har du også mulighed for at optræde med BalkanRytmer på forskellige festivaler og kulturelle begivenheder en eller to gange om året.
Balkan-dansene og -musikken skaber festlig stemning, og vi har oplevet, at vores medlemmer har fundet gode nye venner i vores forening. Derfor arrangerer vi også en eller to gange om året sociale arrangementer som middage eller hyggeaftener med Balkan-musik, for vores medlemmer.
Om Balkan-dansene
Kom til vores dansetimer, og lær at danse et stort udvalg af kædedanse fra forskellige etnografiske områder i Balkan-regionen. Vi danser de mest populære danse fra Balkan-landene som Sirtaki, Kalamatianos, Hassapikos, Pravo Horo, Dunavsko Horo, Stara Vlajna, Ravno Oro, Leskovačka Četvorka, Vlasinka og mange andre.
Et af de særlige kendetegn ved balkanmusikken er, at den ofte har en kompleks rytme. Mange af dansene er dynamiske og trinene er hurtige.
Balkandansene er meget populære og er en del af det daglige liv i Balkan-landene. Folk danser meget i Balkan-landene: i lokale restauranter, tavernaer med live musik, ved bryllupper, fødselsdage, helligdage og mange andre lejligheder.
Om danseinstruktørerne
Anna Faso
This is Anna! She is 19 years old, and moved to Denmark for her studies after living with her family in Hungary. She has been dancing since she was three years old, starting with traditional Hungarian folklore. As she got older, she was introduced to ballet and latin dances, and she realized her incredible passion for music and dancing. Anna, her mother, and her sister started attending free Balkan dance evenings, learning different circle dances. She was soon dancing professionally and performing in Croatian and Serbian dance groups between 2018 and 2022. Anna then found her love of instructing dance before moving abroad, and is excited to continue in Denmark!
Niya Valkova
Niya er en 30-årig bulgarer med over 15 års danserfaring inden for bulgarske folkedanse. Niya begyndte at danse allerede som 3-årig. Niya blev forelsket i at danse, og hun tog en grad i koreografi med speciale i bulgarske folkedanse i Bulgarien. Ved siden af sine obligatoriske klasser var Niya medlem af et ungdomsfolkloreensemble i mere end 5 år, hvilket gjorde det muligt for Niya at rejse over hele Europa for at mødes og danse med andre folkloreensembler.
Hvad Niya virkelig elsker ved folkedansene fra Balkan er følelsen af frihed, selvopdagelse og det unikke kulturelle aspekt, de bringer. Gennem traditionen, der er flettet ind i hver bevægelse og dans, oplever man historie og kultur på en magisk måde; vi skaber forbindelser med hinanden, og vi oplever charmen ved Balkan-kulturen.
Antonia Doneva
Antonia elsker musik og dans. Antonia underviste i bulgarske kædedanse på Sct. Annagades Skole i 2006 i Aarhus. Derefter stiftede hun BalkanRytmer sammen med Desislava Kirova i 2012. Antonia underviser i balkandans, fordi hun elsker Balkan-folkloren og kontakten med forskellige mennesker.
Desislava Kirova
Desislava Kirova har danset i mere end 10 år. Ved siden af sin uddannelse og arbejde inden for økonomi, har Desislava været involveret i balkandanse og salsa. Desislava er også certificeret danseinstruktør i Masala Bhangra, som er en indisk version af Zumba.
Desislavas interesse for balkandanse startede i folkeskolen i Bulgarien, hvor hendes idrætstimer fokuserede på kædedanse. Desislava begyndte at vise disse danse til nære venner og familiemedlemmer, og derefter til kolleger og bekendte. Desislavas ægte interesse for folkloredans udfoldede sig, da hun kom på udveksling i Danmark, hvor hun skulle vise Bulgariens kultur til internationale venner. Desislava skabte en koreografi baseret på en meget populær bulgarsk dans og underviste ca. ti internationale studerende i, hvordan man danser det når man optræder sammen. Som et naturligt næste skridt blev Desislava medstifter af Balkanrytmer, hvor hun har været danselærer og koreograf siden september 2012.